Der er særligt to kategorier af luksusure vi handler i forhold til global makrodata. De volatile der reagerer på udsvingene på de finansielle markeder og den anden kategori der stabilt og langsigtet stiger. De går godt i gode tider og endnu bedre i dårlige tider. Det er dog forskellige kategorier og modeller af ure, der præsterer. Men hvordan er det nu lige de største finansielle tandhjul drejer for tiden?
Der har længe været uigennemskuelige data mht. inflation, renter og modsatrettede signaler til og fra centralbankerne, der lige nu har den største indflydelse på verdensøkonomien. Der er stadig spørgsmål i luften, ikke mindst med den sidste amerikanske 0,5% sænkning af FEDs rente og eskaleringen af spændingerne i Mellemøsten. Kigger vi dog i vores egen lille danske andedam, hvor 95% af vores salg foregår, så går det faktisk rigtig godt. Nedenstående er udelukkende opdaterede tal fra Danmarks statistik, som peger på et billede af, at vi er hvor vi skal være: