EKSPERTVIDEN OG ENESTÅENDE NETVÆRKSMULIGHEDER FOR URHANDLEREN INVEST
Presidents Summit startede som en lille konference. I mere end et årti har erhvervskonferencen skabt en platform, hvor business-segmentet kan blive inspireret, få indsigt i, hvad der bevæger sig i forretningsverdenen og netværke på tværs af fagligheder. I dag er det den førende business-konference i Nordeuropa med deltagere fra over 50 forskellige lande.
Derfor var det en oplagt mulighed for UrHandleren Invest at sende en repræsentant til det indsigtsfulde event. Trine Leckband, PA for UrHandleren Invests direktør, Daniel Nielsen, var en tur i København og kom hjem med ny indsigt i, hvordan vi skal gebærde os innovativt og kreativt i et marked med investering for øje.
”Det har været nogle givende dage på Presidents Summit i år med en masse spændende præsentationer og inspiration. Jeg tager nogle helt konkrete strategiske tiltag med hjem, som både vil gavne os internt som team, men som også kan inspirere til, hvordan vi skal placere os i markedet som porteføljerådgivere” fortæller PA, Trine Leckband.
Alt i alt har det været nogle lærerige dage, med en fantastisk mulighed for at netværke med andre inspirerende virksomheder og ledere. UrHandleren Invest går fra Presidents Summit med en ny viden om, hvordan vi som virksomhed internt kan løfte os med et kreativt mindset, og hvordan vi igennem tidsoptimering kan stå stærkere som team, og dermed skabe de bedste forudsætninger for UrHandleren Invests klienter.