En ikonisk kollektion
Rolex GMT-Master har vist sig at være blandt de bedste og mest populære investeringsure igennem tiden. Modellen blev et vigtigt ur for piloter og rejsende tilbage i 1950’erne, da det første ur blev lanceret. Uret blev skabt på baggrund af en forespørgsel fra Pan American Airways, som ønskede et ur, der kunne vise flere tidszoner. Derfor udviklede Rolex den roterende krans, der gjorde det muligt at aflæse to tidszoner effektivt og hurtigt.
Ref. 126710BLRO: ”Pepsi” tilbage i stål
Det længeventede ”Pepsi” ref. 126710BLRO i stål blev lanceret i 2018. Det var helt klart et af de ure, der blev talt mest om på Basel tilbage i 2018. Endelig var GMT-Master ”Pepsi” tilbage i stål. For mange ur-entusiaster er lanceringen af ref. 126710BLRO en af de mest spændende modeller i horologiens historie. Selvom introduktionen af den nye generation GMT-Master II model var tilbage i 2007, så skulle vi vente 11 år for lanceringen af 126710BLRO.
En mere krævende produktion
En af hovedårsagerne til forsinkelsen var at udforme en keramisk krans i de ikoniske farver, rød og blå. For at gøre det lidt teknisk, så er Rolex keramiske krans produceret i et stykke under høje temperature og et stort pres. Derfor skaber den dobbeltfarvede krans nogle udfordringer i form af produktionen af den. Rolex egen løsning på dette problem er, at kransen produceres i rød i det første stadie. Herefter tilføjes en form for kemikalier, som skaber den blålige tone i det øverste lag. Flere ureksperter hævder, at grundet den mere besværlige produktion af kransen, så valgte Rolex at lancere ref. 116719BLRO i hvidguld og ikke i stål tilbage i 2014, så efterspørgslen ikke ville være nær så stor.
Introduktion af den nye lænke
Da ref. 126710BLRO blev lanceret, så Rolex muligheden for at genintroducere Jubilee-lænken ind i deres kollektion af sportsure. Denne Jubilee-lænke er specialproduceret til ref. 126710BLRO, så den passer perfekt til modellen. Det er ikke første gang, at et GMT-Master II har været tilgængelig med denne lænke, men det er første gang Jubilee-lænken ses i moderne tid på et Rolex sportsur.
Rolex GMT-Master ref. 126710BLRO er en alsidig model, der kan bæres til alle lejligheder. Den nye Jubilee-lænke sammen med den klassiske ”Pepsi”-krans skaber en smuk balance mellem elegance og det sportslige look. Det er uden tvivl den perfekte hverdags-ledsager.
Ref. 126719BLRO: En unik udvidelse af Rolex GMT-Master II kollektion
Et år senere i 2019 introducerede Rolex et af deres mest bemærkelsesværdige versioner hidtil, nemlig Rolex GMT-Master II ref. 126719 i hvidguld. Selvom ref. 126719BLRO er funktionelt identisk med den forrige model, ref. 126710BLRO, så er det nu muligt at få urskiven i enten blå eller meteorite. Ref. 126719 i hvidgul er en unik udvidelse af kollektionen af pilot-ure og interessant tilføjelse til 2019 Rolex GMT-Master II.
Urskiven fra rummet
Hvis vi lige skal tale om den enestående urskive i meteorite, så er det korrekt, at skiven i meteorite er skabt af en sten fra rummet, der landede på jorden for mange år siden, nemlig Gibeon meteorit.
Det er dog ikke første gang, at Rolex har produceret urskiver i meteorit, men det er første gang, at et GMT er blevet prydret med det. Alle med en form for interesse for det ydre rum eller arkæologi kender til fundet af Gibeon meteorite. For dem der ikke gør, så er en lille historielektion måske passende her:
Gibeon meteorite tænkes at have drønet gennem atmosfæren og ramt jorden i den præhistoriske tid i det land, vi kender som Namibia. Meteoritten blev først kendt af vesten, da Kaptajn JE Alexander tilbage i 1836 opdagede, at folket i Namibia havde brugt meteoritten til at lave våben og værktøjer.
En udsædvanlig urskive for GMT-Master II
Meteoritten består primært af jern og nikkel og har en unik og udsædvanlig glans. Grundet meteorittens lange rejse til jorden, mener fysikere, at den smeltede sten blev kølet ned af trykket fra rummet, og det har været med til at skabe de unikke, krystalliserede jern og nikkel mønstre, som kan beundres i den smukke urskive.
Selvom dette materiale er et lidt udsædvanligt valg for et ur som GMT-Master II, så er det bestemt et elegant touch. Urskiven har mange forskellige facetter, som afhænger af viklen på refleksionen og lyset. Det tilfører en mystik over uret, som ikke ses på samme måde ved andre modeller.
Udover de få eksempler, som eksempelvis ”Albino” ref. 6542 og den her forholdsvis nye ref. 126719BLRO i meteorite, så er Rolex-GMT kollektion næsten altid blevet produceret med en mørkere farve urskive. Så vælger du at anskaffe dig et Rolex GMT-Master II 126719BLRO, så forsyner du dig selv med muligheden for at eje et stykke præhistorisk sten fra rummet, som der kun er et begrænset parti af.
Teknisk identiske modeller
På trods af designets forskelle mellem ref. 126710BLRO og ref. 126719BLRO, så er det tekniske og det funktionelle stort set identisk mellem modellerne. Begge referencer er udstyret med det samme værk, 3285. Rolex kaliber 3285 er den næste generation af værker og har været en grundpille siden dens introduktion i 2018. Det antages, at dette værk vil blive brugt i alle GMT-ure i den nærmeste fremtid. Og kender vi Rolex, så kunne det sagtens være i lang tid. Men hvorfor også ændre et vindende koncept, hvis man virkelig ikke behøver?
Det er naturligvis smag og behag, om man er til en urskive i meteorite. Men en sådan urskive er virkelig speciel, da ikke to urskiver er ens. Alle producerede ure i ref. 126719BLRO meteorite er unikke, derfor vil det også betyde at få den urskive, du ønsker, nogle gange afhænger af lidt held. Hvis du har budgettet til at investere i et hvidguld GMT, men ikke er så vild med meteorite skivens æstetiske look, så er den blå skive nok det bedste ur til din arm.