Vækst

Urmarkedet anno 2022

Urmarkedet 2022

I et år hvor vi har oplevet den største krig på europæisk jord siden anden verdenskrig og jordens folkerigeste land; Kina, stadig har været underlagt massive Covid19-restriktioner, er der positive udmeldinger fra Fédération de l’industrie horologère Suisse – forkortet med det mere mundrette FH.

Aldrig har Schweizisk urindustri haft det bedre, aldrig har eksporten af ure været større. I 2022 steg eksporten med hele 11,4 % ift. året før og vi er nu kun et sekundslag fra at ramme en samlet værdi på massive 25 mia. schweizerfranc.

Sund vækst

Hvor vi i slutningen af 2021 og starten af 2022 oplevede en nærmest eksplosiv vækst i eksporten måned for måned sammenlignet med året før, rapporterer FH om et andet halvår af 2023 hvor vi har oplevet en meget sundere og mere stabil vækst – som dog stadig rammer +10 % måned for måned. Vi er gået fra en jetjager med efterbrænder aktiveret til en jumbojet der cruiser sikkert afsted. Det er langt sundere for kunder, samlere, investorer og forhandlere, ja branchen i sin helhed, at vi ikke ser et manisk marked hvor ingen kender dagen i morgen.

Kræsne købere

Dykker man yderligere ned i tallene fra FH springer det også i øjnene, at der ses et tydeligt mønster i eksporten. Hvor det tidligere har været en vækst i volumen af solgte ure der drev eksporten op, er det i dag er en stigning i værdien af urene der så at sige driver værket. Der bliver stadig solgt i omegnen af 15-16 mio. ure årligt, men gennemsnitsprisen på de solgte ure er steget markant. Eksporten af stålure faldt, eksporten af ure af ”dyrebare metaller” steg. Og det til trods for, at Swatch Group har solgt i omegnen af 1 mio. MoonSwatches i 2022. Se UrHandlerens video om MoonSwatch her: https://youtu.be/OFsX3pKfK54.

For investorer hos UrHandleren Invest er det positivt at vi ser en øget efterspørgsel på de dyrere ure. Det taler direkte ind i vores forudsigelser om, at vi har med et marked med uanet potentiale at gøre. Et marked der langt fra er mættet. Som investor hos UrHandleren Invest opnår du ikke kun et afkast når urene stiger i værdi over tid, men også når vi videresælger ure fra din urportefølje til en slutbruger, og jo større efterspørgsel vi oplever på både det danske og det europæiske marked – som i øvrigt voksede med næsten 15 % i 2022 – jo flere ure kan vi sælge og jo større afkast kan du forvente.

Når Kina vågner op til dyd igen, vil det have den yderligere effekt, at den del af ursalget der i de seneste to år under Kinas hårde Covid19-lockdown i stedet er blevet solgt i Europa, igen vil finde vej til det store land mod øst. Det vil igen øge ventelisterne i Europa hos AD’ere og sætte skub til det sekundære marked – til gavn for investorerne hos UrHandleren Invest.

© 2024 All rights reserved